Har man været udsat for uforudsete hændelser eller en traumatisk begivenhed som f.eks. ulykke, vold, diagnosticering af eller udvikling i sygdom eller handicap eller tab af nærtstående ved død kan der opstå indgribende sorg og akutte kriser, og være behov for krisehjælp.
Krisereaktioner kan også opstå, hvis der er alvorlig eller kronisk sygdom inde i billedet blandt de pårørende. Udviklingsovergange kan ligeledes tage form af kriser, f.eks. ved ændringer i den erhvervsmæssige situation såsom skift af arbejdsplads eller arbejdsindhold, eller ved forandringer i familieforhold.
Det kan være indgåelse af parforhold, fødsler, fraflytning af børn fra hjemmet eller forskydning i familiemedlemmers individuelle udviklingstempo og -retning. Krise- og sorgreaktioner kan altså også vise sig ved tab af funktioner og livsstil, f.eks. ved skilsmisse.
Sorg og krise er naturlige reaktioner på sådanne indgribende begivenheder. Ved en psykisk krise eller sorg er det almindeligt, at der optræder stærke følelser og reaktioner såsom forvirring, angst, handlingslammelse, vrede, smerte og indre tomhed.
Også en række legemlige symptomer kan være en del af krisen, ligesom indre uro og søvn- og koncentrationsproblemer kan gøre sig gældende. Ofte veksler følelserne og forekommer modsætningsfyldte, uforståelige og overvældende.
Indimellem kan ens egne reaktioner også være ganske fremmedartede. En psykisk krise kan opleves meget indgribende og voldsom og altså være udløst af pludselige begivenheder eller af forhold, der har udviklet sig over tid.
Det er kendetegnende, at ens sædvanlige problemløsningsberedskab ikke slår til, og derfor kan der være behov for hjælp til at få bearbejdet begivenhederne og få støtte og vejledning i at håndtere situationen.